Dødsbo, udrydning og lykkelige minder

Uheldigvis stillede min far træskoene for et stykke tid siden. Han var syg, så jeg havde jo egentlig i tankerne, at han vel ikke havde lang tid tilbage at leve i. Han nåede at blive fireoghalvfems år. Jeg blev dog meget sorgfuld, og jeg savner ham meget. Mandag så skal mig og familien udrydde fars dødsbo.

Det kommer vel til at blive med forskellige følelser, at jeg rydder min fars dødsbo. Jeg kommer til at tænke på en masse skønne tider, men omvendt er jeg også bekymret for, at jeg vil blive ramt af større smerte, end den jeg har nu, så snart jeg er til stede i fars dødsbo. Mig og min lillesøster har snakket meget omkring dette på det sidste, og vi har det tilsyneladende på samme måde.

Da jeg var seks år gammel, blev min mor og far skilt. Jeg befandt mig hos min mor, men jeg besøgte tit min far, og jeg var vild med det Far var fortrinlig til at lege, og vi legede ofte skjul. Jeg er virkelig henrykt for fars bolig, så det er forkert, at det nu blot er et dødsbo, som skal udryddes. Forleden dag talte jeg med familien og spurgte dem, om jeg måske kunne fritages for at tage med hen i fars dødsbo, men de mente, at de syntes, det var bedst, hvis jeg kunne komme med dem.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>